Så fik vi afholdt infomødet til Londonturen 2015.
Der var som forventet et stort fremmøde, og i år den lidt specielle situation, at der var en del med der stod på ventelisten.
Vi har bestemt at vi vil arbejde på at der kan komme 32 elever med i år, og det betyder at vi mangler 5 pladser p.t. Dem arbejder vi i øjeblikket på højtryk på at skaffe så der kan blive plads til alle, men det bliver svært - desværre.
De der står på ventelisten får besked så snart vi ved noget, men der går helt sikkert nogle dage endnu før vi kan sige noget endeligt.
I kan allerede nu finde datoerne for de fælles forberedelsesmøder i højremenuen - book allerede nu den 19/1 -2015 kl. 19.00 - her afholdes det første møde.
Mvh Sys, Per og Michael