tirsdag den 17. marts 2015

3. Londonmøde

Så fik vi afholdt 3. og dermed sidste Londonmøde inden afgang den 28.

Som jeg nævnte under mødet i går, så er afgangen fremrykket til kl. 12.00 lørdag den 28. marts, og altså ikke som tidligere nævnt omkring kl. 14. Det skyldes nok at vi skal være sammen med en gruppe som skal samles op i Skødstrup, som jo ligger lige nord for Århus.

Jeg nævnte også i går, at der kommer en mere detaljeret og endelig rejseplan her på siden i løbet af kort tid.

En anden ting i den lidt mere alvorlige del, var spørgsmålet om Musical eller ikke musical. Priserne er i år vildt opskruet, da man pga. påsken kun har en forstilligsaften, nemlig tirsdag på langt de fleste af teatrene i City. Det har betydet en voldsom stigning i priserne på det forholdsvis begrænsede antal billetter der er til rådighed i denne periode. Jeg har en lille forhandlig i gang, men det ser ærlig talt lidt svært ud - mere om det på et senere tidspunkt - snarest.

Jeg/vi råder alle til at pakke fornuftigt - altså ikke for meget, og i den forbindelse holde jer orienteret om vejret i London. Som det ser ud p.t. så er vejret jo skønt, men det ændrer sig jo desværre hurtigt. 

Hold jer venligst orienteret her på siden - men ellers, så ses vi i god tid lørdag den 28. marts på p-pladsen foran Rema 1000 i Lemvig - kl. 11.45 med afgang kl. 12.00.

Med venlig hilsen