Så ankom vi endelig til London

Hej alle.
Det er rigtig svært at få netværk her på hotellet.
Det er egentlig lidt paradoksalt, at man netop her i en af Europas største metropoler, næsten ikke kan få et trådløst netværk der virker. Det er desværre næsten galt hver gang vi er af sted, og faktisk altid på disse budgethoteller. 

Men nu hvor jeg er i gang her på mobilen, så lad mig skrive lidt om i dag og ikke mindst turen herover, for den var ikke helt uinteressant :-)

Overfarten og kørsel gik stort set uden anmærkninger, i al fald lige ind til vi skiftede chauffør, kort før Osnabrück i Tyskland.

Lidt over klokken 22 skulle Henrich, som havde kørt siden Lemvig, skifte med en frisk mand, som skulle køre os resten af vejen til London. 

Informationsniveauet
fra chaufførens side ikke var prangende, der var i al fald ikke megen larm fra førersædet :-)

Men faktisk blev først rigtig sjovt da vi kom helt frem til London. Nu kunne vi nemlig konstatere, at tavsheden bag rattet i al fald ikke dækkede over, at tiden var blevet brugt til at forberede sig mentalt på den kommende kørsel gennem Londons gader. Men for at gøre en lidt anstrengende historie ultra kort, så blev ankomsten til Somerset Hotel  forskudt med ikke mindre end 1,5 time. Det var altså på trods af, at vi rent faktisk ankom til London 0930.Det eneste positive man kan finde på at sige til hele miseren var vel egentlig, at vi fik set rigtig rigtig meget af Londons forstæder, hvad man så skal bruge det til. Men sådan er det i Europas hovedstæder, trafikken er meget uforudsigelig, og slet ikke som en "travl" søndag i Lemvig :-)

Langt om længe blev vi sat af bussen, godt nok i en forkert retning og endda mod et ikke eksisterende hotel. Men da bussen var ude af syne, gik vi nu alligevel stille og roligt i modsat retning, hen til hotellet, som i øvrigt lå ganske tæt på :-)

Inde på Somerset blev vi modtaget rigtig pænt. Herudover fik vi et værelse stillet til rådighed til bagagen, indtil resten af værelserne ville være klar til vi kom igen om eftermiddagen.

Med aflæsningen af vores bagage, startede samtidigt et helt fantastisk cirkus.
I og med at vi nu, med værelset havde fået adgang til et toilet, udløstes en voldsom kolektiv tissetrang, hvilket resulterede i,  at stort set alle på holdet skulle forbi det lille hus :-)
Det kom selvsagt til at tage en lilllllllllle smule tid. Men da alle, efter ca. tre kvarter, havde tisset af, så gik turen mod Petticoat Lane Market og Spittalfields.

De to markeder var sjove og interessante, på hver deres måde. De unge fik nogle hyggelige timer lidt på egen hånd, inden vi igen skulle samledes på Liverpool St. Station. 

På stationen mødtes vi med Per Gundersen, så nu var hele gruppen samlet. Det betød samtidig, at vi kunne vende snuden med Baker Street, og hotellet for at få fordelt værelserne - noget specielt Sys og jeg havde lidt bange anelser omkring, det kan nemlig traditionelt give en smule problemer når vi pludselig står med værelser som ikke passer til de grupper der er danne hjemmefra. Og det passer næsten aldrig. 

Til alles lettelse, kunne vi dog konstatere at der ikke havde været grund til bekymring i den henseende. Fordelingen gik som smurt, til alles tilfredshed tror vi faktisk:-)

Det skal sige med det samme, at det er bestemt ikke hotellets stjerner (eller mangel på samme) der blænder når man træder ind af døren, men personalet har været helt fantastisk. De unge fik som sagt en supermodtagelse da vi ankom, og her senere på dagen, fik de igen en god indføring i takt og tone på hotellet, faktisk på en, i pædgogisk henseende, helt eksemplarisk måde. Men bedst af alt, elever fik en klar fornemmelse af at de fatisk må være her på hotellet.  Det er sjovt nok ikke altid den fornemmelse man får alle steder når man kommer med uge mennesker på skoleture. 

Efter ca. 3 timer tiltrængt hvil, gik vi i tuben igen omkring kl 19 og kørte ud til Embankment og gik over Themsen til London Eye - i silende regn!

Efter at have hentet billetter kom vi efter en kort ventetid ombord i to grupper. Maksimum i en kabine er nemlig 28 - vi er jo 30.

Til alle lettelse stilnede regnen af, og vejret klarede op - og det betød faktisk at vi fik en sjælden lejlighed til at se en meget smuk by i helt klart vejr - som det kun kan være lige efter regn - lækkert!

Da vi igen gik over Themsen, var humøret helt ekstatisk, for London var virkelig meget meget smuk i det klare aftenmørke.

Vi tog Piccadilly Line ind til Piccadilly Circus - og nu begyndte trætheden at vise sit ansigt hos de unge. Derfor gjorde vi turen rund i Citys neonlys lidt kortere end vi plejer at gøre det. Det blev en tur ned gennem Sohos kinesisk prægede gader og herefter tilbage gennem Leicester Sq og igen op til Piccadilly Circus og hjørnet af Regent St. 

Ned i tuben og hjem til Baker Street - hvor vi slap de unge med besked om at komme tilbage på hotellet og melde ind i løbet af en halv times tid. 

Nu sidder jeg så her, lidt halvsent, det plejer det jo at være, men alligevel med dejlige minder om endnu en dag i London med et hold skønne unge mennesker som er vokset lidt i dag, fordi de har skulle stå lidt på egne ben og huske ting og træffe små beslutninger osv. 

Tjaa det er nu ikke altid så slemt at være lærer. Tak for i dag og tak for lån af jeres unger. Vi skal nok passe godt på dem i morgen igen.

P.s. : - vedrørende billeder så er den her lor....... forindelse simpelthen ikke hurtig nok til at den kan uploade noget som helst, så billederne må I lige vente lidt med, hvis jeg altså ikke finder en eller anden løsning.

Mvh MN og selvfølgelig også Sys og Per som jo er en uvurdelig hjælp, de er bare ikke helt så store natteravne som jeg - det er derfor jeg har denne tjans med bloggen .-)

Fortsættes..... (i  morgen)