Hej derhjemme.
Her er så lige en hilsen fra bussen af.
Der er blevet provianteret ved grænsen, Anna er som den første blevet afleveret, og nu skal vi så lige op over Skødstrup før turen kan gå vestover til Lemvig.
Nattens kørsel gik fint, og turen over kanalen var ikke så blæsende som nogle kunne have frygtet, så alt i alt er vi i rigtig god behold, men dog en smule trætte :-)
Som nogen måske kan regne ud, så kommer tidsplanen til at forrykke sig en smule, og vi forventer tidligst hjemkomst i Lemvig kl 18.45-19.00.
Sys, Per og undertegnede vil hermed sige tak for lån af jeres unge mennesker, det har helt oprigtigt været en super fornøjelse.
Der har ikke været antræk eller opløb til, at der på noget tidspunkt i løbet af turen har været bare antydningen af sure miner eller noget andet i den retning.
Herudover har de unge i løbet af den korte tid, vi jo rent faktisk har i London, flyttet sig i retningen af at være enddog meget selvhjulpne i den forstand, at de nu kan bruge transportmidler og benytte sig af kort til at finde, og ikke mindst komme frem til et mål. Det var der selvfølgelig nogen af dem, der kunne i forvejen, men alle er blevet bedre til den øvelse, tror jeg godt vi kan sige.
Lige en praktisk meddelese vedr billeder. Jeg har som nævnt tidligere haft nogle virkeligt dårlige forhold i forhold til netværk i år. Det har betydet, at jeg ikke som tidligere har kunnet sende billeder op i det omfang, jeg plejer. Det vil jeg gøre efterfølgende. Det eneste problem er dog, at jeg også gerne skulle have lidt påskeferie med min familie, så jeg når det måske ikke før vi kommer ind i næste uge. Det håber jeg, der er forståelse for.
Til slut - tak for lån - og en rigtig god påske til alle herfra.
Mvh Sys og Michael
